70 60 55 01    |   

  Fragt 29,- Gratis ved køb over 499,-    |   

  Levering 1-3 dage    |   

  Sikker Nethandel   

Jagtfestivalen 2015 - Forrygende jagtmesse i Hillerød

JAGTFESTIVALEN er navnet på Danmarks største jagtmesse der finder sted i Farum Arena 17. - 19. april 2015. Jagtmessen er resultatet af et samarbejde mellem Danmarks Jægerforbund, Nordisk Safari Klub og Henrik Thorsager. Målet har hele tiden været at skabe en tre dages lang og informativ messe med og for de danske jægere.

På JAGTFESTIVALEN vil der være mulighed for at finde masser af information om jagtrejser, våben, jagtudstyr, hundeudstyr, håndkikkerter og trofæer. Kort sagt vil det være en jagtmesse der præsenterer alt hvad der hører til livsstilen som jæger.

 

 

 

Jagtfestivalen - Et paradis for jægere

Når dørene slås op i Farum Arena til årets jagtmesse vil mange af de kendte leverandører være repræsenteret og fremvise et stort udvalg af alt det nye udstyr. Der vil være rig mulighed for at teste og se nærmere på dyre og kendte mærker, og flere forhandlere vil have stande med usædvanligt gode tilbud.

Arrangør Henrik Thorsager udtaler:

 

 Det er vores vision, at JAGTFESTIVALEN skal blive Danmarks største jægerfrokost. Vi har en klar målsætning om, at vi gerne vil samle danske jægere til en weekend, hvor der skal hygges og mødes gode jagtvenner fra hele Danmark.

 Gæsterne til JAGTFESTIVALEN skal ud over den store jægerfrokost, opleve det nyeste udstyr direkte fra IWA i Nürnberg og tilbydes en masse spændende udstyr til gode priser samt våben og trofæer i verdensklasse.

 På JAGTFESTIVALEN skal jægerne møde outfittere fra hele verden, jagtrejsebureauer og opdage spændende nye rejsemål for deres næste jagttur uden for Danmark.

 

At afholde sådan en stor jagtmesse, er bestemt ikke uvant for Henrik Thorsager. Han har tidligere været arrangør på de to tidligere jagtmesser i Hillerød, men flytter nu med dette nye koncept, hele messeaktiviteten til Farum Arena.

 

Hundeopvisning på JAGTFESTIVALEN

Som noget nyt vil jagthunde være en stor og naturlig del af messen. Det er fra arrangørernes side et håb, at man i fællesskab kan præsentere så mange forskellige jagthunde som muligt, for at give en bred vidensdeling. Der vil være mulighed for at tilbyde en række af DKK¨s specialklubber, at afholde prøver, skuer eller en decideret udstilling så man individuelt kan præsentere ens hunderace.

Derudover vil det være muligt for klubberne at leje stande, så man der igennem kan fremvise interessen og eventuelt hverve nye medlemmer.

Arrangørerne bag JAGTFESTIVALEN glæder sig til at byde velkommen til Danmarks største jagtmesse i Farum Arena 17. - 19. april 2015.